Liselund XL Hammer Beef – Krogmodnet oksekød

Liselund XL Hammer Beef – stor smag, langsom tilberedning

Nu introducerer vi vores Liselund Hammer – en imponerende okseskank med langt ben og masser af karakter. En udskæring til dig, der elsker simremad, hvor tiden gør arbejdet, og smagen får lov til at udvikle sig. 1 Liselund XL Hammer Beef vejer omkring 1 kg. stykket.

Ved langsom tilberedning bliver kødet så mørt, at det let slipper benet. Server den med cremet kartoffelmos og en fyldig ølsauce – så er der lagt op til en middag, der samler familie og gæster omkring bordet.

  • Hjemmeslagtet produkter

  • Fokus på kvalitet

  • Afkølet varer – både ved levering og afhentning

Ølbraiseret Liselund Hammer

1. Brun kødet grundigt
Dup kødet tørt, og krydr med salt og peber. Brun det godt på alle sider i lidt olie og smør i en stor stegegryde. Den gyldne stegeoverflade giver retten en god, dyb smag.

2. Byg smagen op
Tag kødet op, og steg svampe og skalotteløg i gryden. Tilsæt hvidløg, frisk timian og rosmarin. Læg kødet tilbage, og hæld mørk øl og oksebouillon ved, så væsken når cirka halvt op om kødet.

3. Lad tiden gøre arbejdet
Læg låg på, og tilbered ved 150 °C almindelig ovn i cirka 6 timer. Kontrollér undervejs, at der stadig er væske i gryden. Tiden afhænger af størrelsen – kødet er klar, når det nemt kan trækkes fra hinanden med en gaffel og slipper benet.

4. Lav den fyldige sauce
Løft forsigtigt kødet op, og lad det hvile tildækket i cirka 30 minutter. Fjern urtestilkene, skum eventuelt overskydende fedt af, og kog braiseringsvæsken ind med gulerødder i mindre stykker. Når gulerødderne er møre, tilsættes fløde. Jævn efter behov med lidt majsstivelse udrørt i koldt vand, og smag til med salt og peber.

5. Servér og nyd
Anret Liselund Hammer i et stort fad med sauce, svampe og grøntsager. Drys med frisk persille, og servér med en god, smørblød kartoffelmos. Kogte kartofler eller ris passer også godt til.

Liselund Hammer – en middag, der er værd at vente på.

Fra vores dyr – gennem vores hænder – til dit middagsbord

Mere af vores udvalg